Golfklubben

Velkommen til Fanø Vesterhavsbads Golfklub

Fanø Vesterhavsbads Golfklub er åben for nye medlemmer, og du kan blive fuldtidsmedlem af en af Danmarks billigste golfklubber. Se alle priserne på http://www.fanoe-golfklub.dk/

Vi tilbyder et billigt kontingent med fuld spilleret til alle medlemmer i klubben. Udover et billigt kontingent byder et medlemskab af klubben også på mange klubarrangementer for alle medlemmer.

Golfklubben er beliggende vest for Danmarks 5. største by Esbjerg på ferieøen Fanø. Sejlturen på kun 12 minutter fra Esbjerg gør, at transporten ikke er en hindring for at spille golf hver dag. Der er gode busforbindelser fra færgen til golfbanen. Udover at spille golf rummer øen også utallige muligheder for andre aktiviteter for hele familien uanset om det er sommer eller vinter.

Kontakt sekretariatet for indmeldelse på tlf.: 21204249 alle hverdage mellem 9.00 og 14.00 eller skriv til os på: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og vi kontakter dig!
Alle medlemmer af FVG kan frit bruge FVG´s træningsfacilliteter ved Fanø Efterskole

Om klubben

Fanø Vesterhavsbads Golfklub er en af Danmarks ældste golfklubber - den blev stiftet i 1948 af en gruppe golfglade ferieturister og sommerhusejere, som gæstede Fanø og spillede på golfbanen, som blev anlagt allerede i 1898 som den første golfbane i Danmark

Golfklubben tæller i dag et stort antal danske og udenlandske medlemmer, som nyder at spille på den over 100 år gamle links-bane, som er fint indpasset i klitområdet på øens nordlige del.

Som golfklub afholder vi hvert år mange åbne golfturneringer.

Fanø Vesterhavsbads Golfklub
Bestyrelsen