Fanø - ferieøen i vesterhavet

Fanø er en ø, der byder på mange aktiviteter og oplevelser.

Lige ved golfbanen er der nyanlagte uden - og indendørs kunstgræstennisbaner.

For ryttere er der mange muligheder for at leje heste og ride på stranden, på heden eller i plantagen.

Fanø er også kendt for sine kirkekoncerter med internationale musikere.

De idylliske gamle skipperbyer Nordby og Sønderho er bevaret fra den tid, Fanø havde Danmarks næststørste handelsflåde. Men først og fremmest er der Vesterhavet, både for dem, der elsker at kaste sig i bølgerne, og dem, der vil nyde en tur ved havet i den sunde havluft og måske finde nogle af de ravklumper, som Fanø er berømt for.